Bachelor- og værkstedspraktikant

Vil du være med til at sikre skibets drift fra maskinrummet?

Som bachelor- eller værkestedspraktikant i ESVAGT får du muligheden for at uddanne dig til maskinmester samtidig med, at du er med til at skabe sikkerhed til søs. Du får mulighed for at prøve teori af i praksis og opnå værdifulde kompetencer.

Som praktikant bliver du involveret i alt teknisk arbejde på skibet. Du kommer til at tage del i tilsyn og drift af maskinrummet, vedligeholdelse og kontrol af alt teknisk udstyr samt teknisk administrative opgaver. Du bliver sidemandsoplært i vagtordningen (24/7) og får desuden mulighed for at deltage i skibsbaserede øvelser, f.eks. sejlads med Fast Rescue Boats (FRB), brandøvelser og førstehjælp.

Praktikken er ulønnet, men du er SU-berettiget. Du får desuden arbejdstøj og kost ombord, og vi dækker dine transportudgifter. 

Men hvorfor skal du søge praktik hos ESVAGT? Det spurgte vi maskinchef på Connector, Ole Bundgaard, om. 

  • Det sikrer dig en god og spændende start på dit arbejdsliv som maskinmester
  • Du opnår værdifulde erfaringer fra folk, der har været i faget i mange år
  • Du bidrager positivt til at gøre vores team stærkere til at klare de udfordringer, der er ved at drive et skib
  • Som bonus kommer du med ny og vigtig viden fra skolen, som er til gavn for dine kollegaer

Den første tid i ESVAGT

Den første tid på en ny arbejdsplads vil altid være forbundet med en vis spænding og nervøsitet, men der vil blive taget godt hånd om dig i løbet af din start i ESVAGT. 

Ansættelsen i ESVAGT starter med et kursusforløb i Esbjerg, og det vil forløbe over fire dage.

De første to dage starter du oplæring i at sejle en FRB, som er vores vigtigste redskab i en redningsaktion.
Desuden afholder vi et uddybende internt sikkerhedskursus, hvor du klædes på til at arbejde efter ESVAGT STANDARD. 

På din sidste dag deltager du i pacing, hvor du igen sejler FRB, lærer at anhugge med krogen og at sejle op langs moderskibet.
Under kursusforløbet vil du modtage en plan for din kommende sejlads, og når kurset er færdiggjort, vil du blive kaldt ud til din første udmønstring. 

''Ombord på ESVAGT Dana sørger vi for at tage godt imod praktikanterne, så de allerede på første udmønstring får et indgående kendskab til skibet, de daglige opgaver og ikke mindst sikkerheden, som vi forventer er helt i top. Denne tilgang sikrer, at vi lever op til ESVAGT Standard hver dag og er samtidig med til at give et godt indblik i, hvilken hverdag man kan forvente, hvis man vælger en karriere i ESVAGT."
Kasper Munch
Maskinchef på ESVAGT DANA

Bliv en del af ESVAGT

Er du maskinmesterstuderende og drømmer om at tage til søs?

Hvad kan du forvente af os?

  • Afvikling af din værksteds- eller bachelorpraktik
  • Et afvekslende og inspirerende job
  • Muligheden for personlig og faglig udvikling
  • Dansk maskinbesætning
  • Muligheden for et job hos ESVAGT, hvis du får en god evaluering af skibet efter endt praktik
  • 4 ugers udmønstringer og knap 4 ugers hjemmeperiode
  • Motionsudstyr, eget kammer og fællesrum

Hvad forventer vi af dig?

  • Studerer til maskinmester med maritimt tilvalg 
  • Har lysten til at arbejde med sikkerhed til søs
  • Brænder for at gøre karriere i det maritime erhverv
  • Praktisk erfaring er et plus, men ikke et krav
  • Kan kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
  • Kan fremvise en straffeattest (max 3 mdr. gammel)
  • Kan fremvise ren drugtest ved ansættelse (ESVAGT afholder udgiften)
  • Har et gyldigt sundhedsbevis og pas

Ansøgningsfrister

Værkstedspraktikant

Værkstedspraktik(start april)
Søg senest 1. december

Værkstedspraktik(start november)
Søg senest 1. juli

Bachelorpraktikant

Bachelorpraktik(start august)
Søg senest 1. marts

Bachelorpraktik(start februar)
Søg senest 1. oktober

... Du har færdiggjort din uddannelse - hvad så nu?

Maskinpraktikanter skal i forbindelse med deres praktik skrive deres bacheloropgave, som ofte skrives om en ESVAGT-specifik problemstilling, da der er hjælp at hente ude ombord. 
Værkstedspraktikanter fortsætter deres skolegang og kan ved et senere tidspunkt søge deres bachelorpraktik hos ESVAGT, hvis det har interesse. 

Hvis du som praktikant får gode evalueringer, vil der være mulighed for at fortsætte din karriere i ESVAGT efter dit/dine praktikforløb.

“Jeg er lidt i tvivl om, hvad fremtiden skal bringe. På den ene side forestiller jeg mig, at jeg ender med at være 1. mester i ESVAGT. På den anden side er jeg også åben for et job på land på sigt. Der er mange muligheder” –  Chris Bagger, ESVAGT OBSERVER

Mød en tidligere maskinpraktikant i ESVAGT

Juniormester
Chris Bagger
Sejlet på ESVAGT HEIDI, ESVAGT DANA og ESVAGT OBSERVER