My ESVAGT
Læs, hvad der inspirerer dem, og hvorfor de elsker at være del af ESVAGT-holdet.
Thomas V. Pedersen, bådmekaniker
Født og opvokset i Esbjerg. Uddannet automekaniker i 2011, og derefter befaren skibsassistent og maskinist i ESVAGT. Bådmekaniker i ESVAGT siden 2019.
Fritiden bruger han på sejljoller og på det lokale ishockeyhold Esbjerg Energy, hvor han er en del af fangruppen ‘Den Gule Mur’ i Granly Hockey Arena.
Brian Kristiansen, captain, ‘Esvagt Njord’.
Studerede på SIMAC og Marstal Navigationsskole. 37 år, lever i Børkop – beliggende mellem Frederica og Vejle. Gift og far til to drenge på syv og ni år.
Han bruger sin fritid på jagt og lære familiens hund at hente ænder og gæs.
Kurt Pedersen
76 år – har brugt 55 år på søen. Han bor i Esbjerg, gift med Lene og far til Henrik og Jesper. Har fire børnebørn.
Efter 15 år i fiskeindustrien ønskede Frank Nielsen at prøve noget andet. Han havde hørt, at ESVAGT var et godt sted at arbejde. Nu har han arbejdet mere end 20 år i ESVAGT.
Leo Frederiksen var kaptajn den nat, 49 personer fra det kæntrede kongerige ‘West Gamma’ blev reddet af besætningerne fra ‘ESVAGT PROTECTOR’ og ‘ESVAGT OMEGA’. ”Jeg må rose de danske søfarende; der var ikke det mindste, de kunne have gjort bedre – fra start til slut”, sagde den norske kaptajn, Asbjørn Rislaa, som var en af de reddede.
“Når man har sejlet båd i 8 meter sø, så får man et andet perspektiv på at kunne stole på grejet”
Innovation kan have mange former og udtryk. Tag eksempelvis den aflange skive PU-skum, som sidder rundt om de tre lasteøjer i en ESVAGT-FRB. Det ligner ikke det store, men skummet er en hook pad, der som ekstra sikkerhedsforanstaltning sikrer, at anhuggerkrogen fra skibet bliver fikseret.
Hook pad’en er en god ide, som øger sikkerheden på en båd, som ellers allerede gennem mange år er blevet tilpasset og justeret. Næsten lige så længe, som ESVAGT har eksisteret, har rederiet bygget sine egne både – og lige så længe er de både blevet finpudset og opdateret.
Hook pad’en er udviklet af et team af ESVAGT-kolleger. Da ideen var på plads, stod den 31-årige mekaniker Thomas V. Pedersen for den endelige udformning. Han servicerer ESVAGTs FRB’er i workshoppen til dagligt, og han gør det med praktisk erfaring i bagagen fra fire år som befaren skibsassistent, hvor FRB’erne var det vigtigste arbejdsredskab.
”Hook pad’en er en meget lille del af et stort båddesign. Det er sjovt at se, at den del, man har været med til at udforme, i dag er på 51 FRB’er i ESVAGT som en integreret del af rederiet”, siger Thomas V. Pedersen.
En lærende organisation
Hook pad’en er resultatet af et samarbejde mellem ESVAGT Operation og Workshop; af 96 gennemførte tests samt af en endelig godkendelse af ESVAGT’s Bådkomite som har sagt god for, at en ESVAGT-orange skumbanan nu er blevet en del af designet.
Samarbejdet og erfaringsudvekslingen er karakteristisk for ESVAGT. Man er en del af en lærende organisation, og det bringer værdi, mener Thomas V. Pedersen:
”Man kommer ingen vegne i ESVAGT uden ordentlige argumenter. Har man dem, så lytter folk, og sådan har det været fra min første tur som ubefaren praktikant, til jeg sluttede som maskinchef og næstkommanderende ombord”, siger han:
”Man kan tænke over noget eller få en ide, og så kan man sige det til chefen og blive hørt. Den ånd er særlig for ESVAGT, tror jeg. Ombord på skibene er det skipper, der bestemmer, ingen tvivl om det – men skipper lytter også, uanset om det er yngstemand eller kokken, der siger noget”.
Det er en tilgang, der er meget værd, mener Thomas V. Pedersen:
”Når man gør op, at alle kolleger i ESVAGT gennem 40 år har haft den samme tilgang, så giver det virkelig værdi. Alle de søfolk, som har arbejdet med bådene og tænkt tanker om, hvordan det kan blive bedre, har medvirket til at putte enormt meget viden i vores både”, siger han.
Erfaring og teori
Thomas V. Pedersen begyndte i rederiet med en baggrund som automekaniker. De første år var han på søen på ’Esvagt Carina’ og ’Esvagt Carpathia’ som befaren, inden han gik i land og læste til maskinist i Frederikshavn. Via ’Esvagt Stavanger’ kom han til ’Esvagt Cantana’, inden han var med til at hente ’Esvagt Mercator’ hjem fra Istanbul. Han nåede også at være på ’Esvagt Capri’, inden han så en mulighed på land og slog til:
”De søgte en mand på værkstedet, og jeg tænkte, at jeg måtte have gode kort på hånden. Dels er jeg mekaniker med styr på teorien, men først og fremmest har jeg praktisk erfaring fra flere hundrede timers sejlads i bådene. Jeg ved noget, som de ikke ved. Når man har sejlet båd i 8 meter sø, så får man et andet perspektiv på at kunne stole på grejet”, siger han:
”Det virkede derfor helt naturligt at skifte og stå med hovedet nede i bådene i dag”, siger Thomas V. Pedersen.
”Stod det til mig, så skulle alle nyansatte have et par ture på et gruppe 3-skib og hive i håndtagene”
Den første gang, Brian Kristiansen skulle påmønstre et ESVAGT-skib, kunne han ikke finde det.
Han var vant til at sejle i Mærsk og Norden på meget store skibe som førstestyrmand og officer – nu stod han på kajkanten i Esbjerg og ledte efter ’Esvagt Echo’.
”Min kone havde kørt mig til Esbjerg til den første mønstring. Det var lavvande, så skibene synede endnu mindre, end de var. Vi ledte i den forkerte højde”, siger Brian Kristiansen.
Han fandt ’Esvagt Echo’, og selvom skibet så undseeligt ud, så var det det helt rigtige match:
”Jeg kom fra skibe, som uden problemer ville kunne have ’Esvagt Echo’ stående på dækket. Nu skulle jeg over på et langt mindre skib, hvor det faktisk betød noget, om man kunne sejle eller ej. Det var en helt anden udfordring”, siger Brian Kristiansen.
Fiskerne kan
’Esvagt Echo’ var en fremragende læreplads:
”Man kan sige meget om gamle fiskeskippere, men de kan virkelig sejle. Jeg fik Michael Bysted som skipper, og han kunne lære fra sig. Han er jævnaldrende med mig, men så rutineret. Jeg lærte om manøvrering, strømforhold, at læse søen… Når man har knoklet sig selv halvt ihjel på et fiskeskib, som de her gutter har, så opbygger man en fantastisk ro og suveræn kompetence”, siger Brian Kristiansen.
For ham var det som at tage en ny uddannelse.
”Jeg kom fra en anden tilgang i Mærsk og i Norden, og det føltes næsten som et andet fag. Man lærer ikke at manøvrere på skolen på den måde, som man gør på et fiskeskib. Når man står ved siden af en skipper, og han kan sige: ’Ja det er fint nok, men rykker du i det håndtag, så…’ Det lærer man meget af”, siger Brian Kristiansen.
Han stod af ’Esvagt Echo’ efter et halvt år for at skifte til ’Esvagt Observer’. Her var han i fire år, og her var det ESVAGT-kulturen, han fik under huden.
”På ’Esvagt Observer’ blev jeg en del af en besætning, som i udpræget grad har en ’sådan er reglerne’-kultur. Der var stor respekt for regler og procedurer, og det var ret enkelt: Udfører du dit arbejde inden for de anviste rammer, så er det ok”, siger Brian Kristiansen:
”Da jeg skiftede til ’Esvagt Njord’ som overstyrmand, fik jeg en kaptajn, som nærmest var snorlige. Det var en nem måde at arbejde på, og den har jeg taget med videre: Er man indenfor rammen, så kan det ikke gå galt”, siger Brian Kristiansen.
Sikkerhed kræver dialog
Han synes selv, han har fået det bedste med fra alle skibe og bruger det hele i sin hverdag som skipper på ’Esvagt Njord’.
”Stod det til mig, så skulle alle nyansatte have et par ture på et gruppe 3-skib og hive i håndtagene for at lære faget. Det er godt at have en mere teoretiske baggrund, som jeg har, men man bliver en mere fuldendt sømand af at have prøvet og lært flere sider af faget”, siger Brian Kristiansen.
”Når man ligger og opererer tæt på turbiner, som vi gør på ’Esvagt Njord’, så er jeg i hvert fald glad for, at jeg ikke kun har teorien på plads”, siger han.
Et andet element, der bringer værdi, er forståelsen af procedurer og en stærk sikkerhedskultur. Det giver tryghed til at turde handle i en skarp situation; noget, ’Esvagt Njord’ fik brug for, da et fiskefartøj havde brug for hjælp efter to eksplosioner ombord. Skibet assisterede og fik reddet samtlige syv fiskere i sikkerhed, og besætningen modtog fortjent en sikkerhedspris fra Equinor for indsatsen.
”Vi handlede på fornemmelsen af, at der var noget i vejen. Som søfolk og måske endnu mere som søfolk i ESVAGT er vi vant til at have et øre på radioen hele tiden. Da fiskeskibet kaldte et andet fartøj i området uden at få svar, kaldte jeg fiskeskibet op for at høre, om der var noget, vi kunne hjælpe med. Det var her, de fortalte, at de tog vand ind, hvorfor vi sendte FRB’en over for at hjælpe”, siger han.
Da FRB’en ankom viste det sig hurtigt, at det stod lagt værre til.
”Heldigvis var det nogle rigtigt dygtige og professionelle folk, der var sendt derover, og de fik hurtigt kaldt efter mere hjælp. Alle håndterede situationen eksemplarisk som ét skib og én besætning”, siger han.
”ESVAGT er et sted, hvor gode idéer bliver hørt. Det er en stor kvalitet og bidrager til at sikre, at vi er dygtige til vores arbejde.“
“Når kaptajnen tager styringen, spreder det sig“
Kurt Pedersen havde et halvt liv til søs som selvstændig fisker, før han søgte til ESVAGT i 2005 i en moden alder af 60 år. Han kendte flere fiskere, der havde taget samme vej, og hos ESVAGT fandt han meget af den samhørighed og kammeratskab, han kendte og værdsætte fra fiskeriindustrien:
”Jeg kommer fra den tid, hvor Jenny (Personnel manager for søfarende, Jenny Knudsen, red.) ville sende en buket blomster til konen, når hun ville sende en sømand ud på en ekstra tur,” siger han:
”Dengang var ESVAGT en arbejdsplads, hvor alle kendte hinanden. Folk drev forretningen, som om det var deres egen, og der var nok en større følelse af medejerskab, end der er i virksomheden i dag,” siger Kurt Pedersen.
Kaptajnen tager styringen
Esbjergenseren Kurt Pedersen er uddannet maskinarbejder fra Grumsens Maskinfabrik. Pengene i fiskeriet trak ham til søs, og han havde i mange år sit eget skib, før han skiftede job. Disse erfaringer har været gavnlige i ESVAGT:
”Som selvstændig fiskeskipper er både sømandsskab og lederskab vigtigt. Det samme gælder i ESVAGT. Man skal være fagligt kompetent, og man skal tage ansvar,” siger han.
Forpligtelsen starter fra toppen
“Når kaptajnen fører an, spreder det sig. En engageret kaptajn, der har erfaring og faglige standarder, bidrager til at sætte tonen for resten af besætningen. Sådan opretholder vi vores kultur,” siger Kurt Pedersen.
Han tror på at kræve noget af hinanden, og på ESVAGT Preserver tøver han ikke med at give de unge kollegaer ”hjemmearbejde”.
”De skal kende skibet og forstå, hvor vi er. Vi spørger dem, fordi det er vigtigt, og fordi vi skal kunne stole på hinanden for at kunne passe på hinanden,” siger Kurt Pedersen:
”Jeg har haft 55 år til søs uden hændelser, og vi har gennemført 32 år på ESVAGT Preserver uden ulykker. Det lykkes kun, hvis alle støtter kulturen og idéen om, at vi skal vende sikkert hjem til vores familier. Vi skal huske det aftryk, som B.S. Christiansen sagde på et ledelsesseminar. ‘Først skal du have styr på dig selv’. ESVAGT sælger sikkerhed, og hvis vi ikke kan opføre os sikkert om bord, kan vi ikke hjælpe andre,” siger Kurt Pedersen.
Pædagogik er sjovt
Kurt Pedersen er 76 år gammel og indrømmer, at der er dage, hvor det er mærkbart.
”Det er ikke så let, som da jeg var ung – det er sikkert,” siger han med et smil:
”Men jeg synes stadig, det er sjovt. Vi har et rigtig godt kammeratskab, og vi har to gode hold på ESVAGT Preserver. Så længe jeg har det sådan og kan bidrage med noget, vil jeg blive ved,”, siger Kurt Pedersen.
Han nyder at arbejde med de yngre kollegaer.
”Det pædagogiske aspekt og at dele erfaringer er noget af det, jeg nyder ved at gå på arbejde. Jeg tror, jeg har noget at tilbyde efter 55 år til søs, og det er dejligt, at de yngre kollegaer er ivrige efter at lære,” siger han.
“Jeg har altid haft et blødt punkt for ESVAGT. Nu er det bare endnu større”
Kaptajn Frank Nielsen sejlede i næsten 20 år med ESVAGT, før en sygemelding på grund af stress sendte ham hjem. Nu arbejder han på land og elsker sin arbejdsplads. ”Jeg kan faktisk sidde i weekenden og glæde mig til mandag,” siger han.
Tingene skete hurtigt, da Frank Nielsen blev ansat hos ESVAGT i 2004. Efter 15 år i fiskeriindustrien trængte han til en forandring. Efter at have hørt, at ESVAGT var et godt sted at arbejde, bankede han på deres dør og spurgte efter ledige stillinger.
”Jeg havde en kort snak med Hans Richard – næsten ude på trapperne. Efter han hørte, hvad han havde brug for, sagde han: ‘Du er ansat – gå til Carl Backs for at få noget arbejdstøj’. Ved midnat var jeg ombord på ‘ESVAGT Alpha’, og sådan begyndte det hele,” mindes Frank Nielsen.
Og begynde det gjorde han. Frank Nielsen tjente som officer på mandskabsskifteskibet og på mange af ESVAGT’s C-skibe og gruppe 3-skibe.
”Det var et fantastisk arbejde og en utrolig tid. Overgangen fra fiskeriindustrien var et møde med en helt anden arbejdskultur. I fiskeriet skulle vi skynde os at blive færdige med arbejdet; Hos ESVAGT skulle det være sikkert, før det blev betragtet som færdigt. Jeg satte pris på den forskel, og det gør jeg stadig,” siger Frank Nielsen.
”Jeg er stolt af, hvad vi er og gør i ESVAGT.”
Sendt hjem på grund af stress
Men efter næsten tyve år til søs ramte stressen Frank Nielsen.
”Det kom pludseligt og tog mig på sengen. Men det var klart: Jeg kunne ikke holde til at sejle længere”, siger han.
”Det handlede om at være væk hjemmefra. I mine yngre år var det normen; man var til søs, væk fra familien. Men som bedstefar blev det svært for mig. Jeg havde dårlig samvittighed og trivedes ikke,” siger Frank Nielsen.
Så han gik i land og blev sendt hjem på grund af stress.
”Det var rart at være hjemme, men efter et stykke tid havde jeg brug for noget at lave. En dag kom Nick Ø. forbi og spurgte, om jeg ville være interesseret i at hjælpe til i værkstedet. Jeg kunne starte stille og roligt ud og se, om det passede mig. Det gjorde mig glad,” siger Frank Nielsen.
De bedste kollegaer
Han startede med et par timer, og det gik godt. Da en stilling blev ledig, blev han opfordret til at søge.
”Jeg er oprindeligt uddannet som smed, og jeg kender bådene fra mine mange år til søs, så jeg tænkte, ‘det kunne jeg prøve’,” siger Frank Nielsen.
Han har ikke fortrudt.
”Overgangen til land har været fantastisk for mig. Arbejdet i værkstedet er lærerigt, alsidigt og interessant – og kollegaerne er i topklasse; de er de bedste, jeg kunne ønske mig. Jeg kan faktisk sidde i weekenden og glæde mig til mandag,” siger han.
Han er især glad for, at ESVAGT stadig er hans arbejdsplads.
”Jeg har mødt så meget fleksibilitet og forståelse, mere end man kunne ønske sig. ESVAGT så muligheder, som jeg ikke selv kunne se, og Nick, Kristian Ole, og Søren W. har været helt exceptionelle. Jeg har altid haft et blødt punkt for ESVAGT. Nu er det bare endnu større,” siger han.
“Når vi øver, er vi fortrolige med vores udstyr og opgaver. Det giver de bedste forudsætninger for succes.”
“Vi skal være dygtige og heldige hver gang”
Gennem en 35-år lang ESVAGT-karriere har Leo Frederiksen været i den skarpe ende flere gange end de fleste.
Førstestyrmand Leo Frederiksen havde været ansat i ESVAGT i fire år, da han en stormende nat i august 1990 stod foran den ultimative eksamen som FRB-bådfører.
Fra ’Esvagt Omega’ havde han fulgt den havarerede rig ’West Gamma’ i kamp med tiden, bølger og blæst fra nærmeste hold, og klokken 3 om natten gik den ikke længere: Riggens Oil Installation Manager meldte ’Esvagt Omega’, at man måtte evakuere, og ’Esvagt Omega’ og ’Esvagt Protector’, som sammen med bugserbåden ’Normann Drott’ og et norsk vagtskib havde fulgt riggen tæt, gjorde sig klar til en redningsaktion.
”Jeg husker stemningen som rolig og fokuseret. Vi vidste, hvad vi skulle gøre; de var i vandet, vi havde et job med at få dem op. Det føltes, som om jeg fik skyklapper på,” siger Leo Frederiksen:
”Vi havde trænet meget, også i hårdt vejr. Ikke så hårdt, og heller ikke om natten, men vi vidste, hvad vi skulle gøre, og vi stolede på hinanden, udstyret og på vores træning,” siger han.
Fysisk udmattet
Det var der god grund til at gøre.
Samtlige riggens 49 ombordværende overlevede mødet med bølgerne. ’Strill Hawk’ reddede fire personer op af vandet og ’Normann Drott’ en; ’Esvagt Protector’ reddede 16 personer, og ’Esvagt Omega’ reddede 30 – inklusiv to besætningsmedlemmer fra ’Normann Drott’s kæntrede redningsbåd.
”Vi satte båden på vandet 6-7-8 gange, jeg husker det ikke præcist. Allan, Nikolaj og jeg fiskede folk op; satte dem af på ’Esvagt Omega’ og sejlede tilbage mod helikopterens lyskegle efter en ny flok. Sådan gik det uafbrudt,” siger Leo Frederiksen:
”Da vi var færdige, var jeg helt smadret. Fysisk og psykisk, det er hårdt at sejle båd i stormvejr, og jeg var fysisk udmattet og mentalt helt tom. Der var menneskeliv på spil. Men vi havde fået 30 personer ombord, som vi skulle snakke med og hjælpe, så vi måtte vente med at slappe af,” husker han.
Efter at have sat ’West Gamma’s besætning af i Esbjerg og en de-briefing med kollegerne på land, tog ’Esvagt Omega’ tilbage på job på Nordsøen.
”Vi var sammen med dem, vi havde brug for at tale med, så det var bare godt at være tilbage på job,” husker Leo Frederiksen.
Brug for held
Augustnatten på Nordsøen var en ilddåb, men den har langt fra været enkeltstående for Leo Frederiksens karriere i ESVAGT. Han har medvirket ved evakuering af fiskekuttere ramt af brand og kæntrende coastere, og han har medvirket ved talrige redninger, operationer og aktioner.
”Jeg er jo typen, som håber, der ikke sker et kuk! Men hvis, så er vi klar, og det er rart at vide,” siger Leo Frederiksen.
For at være klar skal man kunne stole på sig selv, sine kolleger og ikke mindst materiellet. ESVAGT har udviklet gode FRB’er, og med vedvarende træning i al slags vejr er båd og besætning de bedste forudsætninger for at kunne gøre en forskel.
Det handler om at give heldet de bedste odds, mener Leo Frederiksen:
”Vi er dygtige og professionelle redningsfolk, men der er også brug for lidt held. Kan du finde folk? Når du frem i tide? Fem minutter efter, besætningen evakuerede ’West Gamma’, kæntrede den. Vi kunne have stået med en helt anden situation den nat. Det kræver dygtighed at sætte en båd på ti meter bølger, men der skal også lidt held til at finde folk i vandet. Vi skal derfor både være dygtige og lidt heldige hver gang,” siger han.
Træner for at lykkes
Leo Frederiksen har kompetent ledet skibe gennem mange typer operationer i sine 35 år hos ESVAGT.
”Man ved aldrig, hvad der vil ske, eller hvordan man vil reagere på det. Tag for eksempel besætningen på ESVAGT Aurora, og hvordan de hjalp med at slukke en brand i en gasinstallation på land. Eller tag besætningen på ESVAGT Njord, som måtte evakuere mange alvorligt sårede fiskere efter flere eksplosioner ombord på deres skib. Disse opgaver er helt anderledes situationer end ‘bare’ at trække folk op af vandet,” siger han.
”Det viser ESVAGT-holdningen: Hvis vi kan gøre noget, gør vi det.”.