Mød
skibsførerpraktikant

Mette nørgaard

mød skibsførerpraktikant

mette nørgaard

Mette Nørgaard

Alder: 24

Bopæl: Odense

Skole: SIMAC

Startede i ESVAGT: 04-07-2022

Tanken om et 8-16-job er ikke noget for mig, og derfor startede jeg efter mine sabbatår på skibsføreruddannelsen på SIMAC. Jeg stod uden nogen rederikontrakt, men spurgte ESVAGT, om de tog kadetter ind. 

En måneds tid senere meldte ESVAGT ud, at de havde startet et nyt samarbejde med SIMAC, og så kunne jeg starte som skibsførerpraktikant i rederiet. 

Mit navn er Mette Nørgaard, og jeg vil på denne side gøre jer klogere på min hverdag i ESVAGT.

Fem hurtige

Hold musen hen over her

Mette Nørgaard

  • køber næsten alt sit tøj i genbrug
  • har en kolonihave med tre venner
  • laver og sælger keramik
  • har set en vulkan i udbrud
  • elsker at rejse
  • Fem hurtige

    Tryk her

    Mette Nørgaard

  • køber næsten alt sit tøj i genbrug
  • har en kolonihave med tre venner
  • laver og sælger keramik
  • har set en vulkan i udbrud
  • elsker at rejse
  • Godt klædt på til start i ESVAGT

    Kursus

    Inden min opstart i ESVAGT mødtes jeg med Christina, som sidder på kontoret som Recruitment & Training Officer. Hun inviterede mig på det skib, jeg skulle sejle med. Det var fedt lige at se, inden man egentlig var startet. 

    Jeg var på forskellige kurser i de første to uger af min opstart, som alle nyansatte gennemgår, inden man kan komme ud at sejle. Det er en ret god måde at starte på, synes jeg. 

    Man møder andre nye i virksomheden og hører en masse spændende om rederiet. Jeg blev også tildelt en mentor, men jeg havde så god løbende dialog med Christina, at det ikke blev nødvendigt. 

    På min første introdag mødte jeg også min Fleet Manager Crew, Nanna, som forklarede mig lidt om det samarbejde, vi ville komme til at have, og hvordan hun kunne hjælpe mig. 

    Det var en rolig start med mange indtryk. 

    Første udmønstring

    Lidt mindre rolig var min første udmønstring, for på min første tur blev jeg vildt søsyg i tre dage. Og jeg må være ærlig og sige, at jeg blev lidt skræmt af det. 

    Jeg sagde ikke noget til de andre besætningsmedlemmer, fordi jeg synes, at det var lidt pinligt, I slutningen af turen havde jeg dog lært dem bedre at kende og fortalte dem det. 

    Og de grinte bare, haha. Man vænner sig heldigvis hurtigt til at sejle, og jeg tror egentlig bare, at det er vigtigt at tale om det, for det er helt normalt. 

    Under den første udmønstring får man mange nye indtryk og oplevelser. Jeg blev taget godt imod af officerer og dæksbesætning. Man bliver sat godt ind i tingene og får en forståelse for, hvordan de forskellige opgaver er. 

    Mine kollegaer var også rigtig gode til at vise, hvordan man gjorde de forskellige ting, og jeg følte mig hurtigt som en del af ‘flokken’ ombord.

    ... Men hvordan er det så at være skibsførerpraktikant i ESVAGT?

    Det er vildt spændende, og jeg prøver mig selv af på mange forskellige måder, fordi der er meget varierede arbejdsopgaver – blandt andet får jeg lov til at sejle skibet og kommunikere med platformen. 

    Jeg planlægger også nogle øvelser, som skibets besætning skal udføre. Det er fedt at planlægge dem selv, for man vil gerne gøre dem spændende og realistiske. 

    Jeg er også heldig at have nogle kollegaer, som er gode til at give mig ansvar, og de sikrer sig altid, at jeg er klar til at tage det. Det gør, at jeg føler mig tryg i de opgaver, jeg laver. 

    Og helt generelt har vi et virkeligt godt samarbejde på ESVAGT CARINA, hvor vi er gode til at kommunikere og hjælpe hinanden, hvis man skal lave en opgave, man ikke lige har lavet før. Det synes jeg er fedt! 

    Når jeg er ude og sejle skal jeg også udfylde min uddannelsesbog, og mange af de ting, der er i den, kommer man helt naturligt igennem ved en normal arbejdsdag. Der er nogle ting, man gerne vil gå mere i dybden med, så der tager jeg ofte en snak med en af officererne, og så gennemgår vi det sammen. 

    Det er vigtigt, at man selv holder øje med uddannelsesbogen og får den udfyldt løbende, så den bliver udfyldt korrekt. 

    Selvom en hverdag sjældent er ens, har jeg prøvet at lave en lille tidslinje over, hvordan en dag kan se ud som skibsførerpraktikant.

    03:30
    Godmorgen
    03:30
    04.00
    Brovagt
    04.00
    08:00
    Morgenmad
    08:00
    08:00
    Optælling af hospital/sætte dæksbesætning igang med overstyrmand/deltage i dæksarbejde
    08:00
    10:00
    Kaffepause
    10:00
    10:30
    Fri/arbejde afhængig af travlhed
    10:30
    12:00
    Frokost
    12:00
    13:00
    Arbejdsopgaver på broen
    13:00
    Fri til kl. 16.00
    16:00
    Brovagt
    16:00
    17:30
    Aftensmad
    17:30
    18:30
    Social aktivitet
    18:30
    20:00
    Studietid
    20:00
    22:30
    Godnat
    22:30

    ... Men er det overhovedet sjovt at være ombord?

    Hvis du kan forestille dig at spille basketball på dækket i solen eller sidde inde i vores fællesstue og tæske dine kollegaer i 500, så har du svaret!

    Ja, det er fedt. 

    Vi har et meget socialt liv ombord, og det var nemt at blive en del af fællesskabet, fordi folk er meget snaksaglige og gode til at få en integreret. 

    På skibet har vi også flere forskellige aktivitetsmuligheder – blandt andet har vi mulighed for at spille playstation, læse bøger eller spille brætspil. 

    Helt generelt er der faktisk god tid til det sociale liv, hvis man prioriterer det. Der er selvfølgelig også nogle, der har brug for mere tid for sig selv, og der er også plads til, at man trækker sig. 

    Personligt kan jeg dog gode lide det sociale samvær. 

     

    Selvom det er hyggeligt at være sammen med besætningen i sin fritid, så kommer der også et naturligt savn til familie og venner – men fire uger går virkelig hurtigt! 

    Og man har også løbende kontakt til dem derhjemme på de sociale medier, selvom internettet* ikke altid tillader, at man kan facetime. 

    Internettet virker dog fint til mine behov, men det kan selvfølgelig variere alt efter, hvilke behov man har – men det er muligt at bruge alle sociale medier som Messenger og Snapchat.

    På mit skib er vi både danske- og polske søfarende, hvilket fungerer rigtig godt. Jeg synes virkelig, at de polske kollegaer er nogle gode drenge, som er en stor del af fællesskabet ombord. 

    Jeg er også den eneste pige på mit skib, men det har været nemt for mig at falde til, fordi mine kollegaer har været opsøgende i at sikre sig, at jeg har det godt og føler mig tilpas.

    ... Jeg drømmer mig herhen

    Når jeg har optjent min sejltid, skal jeg skrive mit bachelorprojekt. Derefter vil jeg gerne sejle i ESVAGT nogle år, så jeg kan bruge nogle af de ting, jeg har lært.

    Jeg har en følelse af, at ESVAGT gerne vil beholde os efter endt uddannelse, så jeg ser meget positivt på mulighederne for at fortsætte i rederiet.

    På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at sejle langfart - og på endnu længere sigt måske blive kaptajn.

    Men næste step er til sommer, når jeg skal på ESVAGT OBSERVER. Det bliver spændende at prøve et nyt skib og se, hvilke arbejdsopgaver jeg bliver mødt med der.