Kom godt fra start i esvagt

velkommen i esvagt

Vi er glade for, at du har valgt enten at starte- eller fortsætte din karriere i ESVAGT. Vi tænker, at du nok er spændt på din start, og det er vi også. For os er det nemlig altafgørende, at du kommer godt fra land i dit nye job til søs, og at du føler dig godt klædt på til det, der venter.

Derfor har vi lavet denne guide, som forhåbentlig kan besvare nogle af de spørgsmål, du måtte brænde inde med. 
Hvis du ikke kan finde svar i denne guide, så bedes du skrive en mail til recruitment@esvagt.com, og så vil vores Recruitment & Training-afdeling hjælpe med at løse de udfordringer, der måtte være.

onboarding

I forbindelse med din start i ESVAGT vil du gennemgå et to ugers kursusforløb* i Esbjerg, som fremgår af planen i din onboarding mail. I det kommende afsnit vil vi gennemgå de forskellige kurser.
*Bemærk, at hvis du er værksteds- eller bachelorpraktikant vil du skulle gennemgå et fire-dags kursusforløb.

Eksterne kurser

ITSO, H2S, Boat+FRB Gap og FRB er alle eksterne kurser hos Mærsk Training. Kursusindkaldelser fra de specifikke kurser, du skal på ved Mærsk Training, modtager du direkte fra kursusudbyderen.

Her fremgår alle detaljer om kursussted, dato, tidspunkter samt hvad der skal medbringes.

Interne kurser

Intro, Safety Awareness og Pacing er interne ESVAGT-kurser, så disse modtager du ikke specifikke indkaldelser til. Du møder blot op som angivet på den plan, der er vedhæftet Onboarding-mailen.

Intro afvikles enten i BoardRoom på Dokvej 4 eller i Crewcentret på Vestre Dokkaj 1, 1. sal. Det fremgår ligeledes af den vedhæftede plan. Safety Awareness vil blive afholdt i Crewcentret. Frokost disse dage vil være på hovedkontoret.

Kontakt venligst recruitment@esvagt.com, hvis du har nogle spørgsmål i forbindelse med dine opstartskurser.

Overnatning og transport

Hotel

Hvis du kommer udenbys fra, har vi booket et hotelværelse
til dig her i Esbjerg under kursusforløbet. Der er booket hotelværelser på både Hotel CabInn (Skolegade 14) og Hotel Ansgar (Skolegade 36).

Kursus i uge 15: Tjek ind på Hotel CabInn søndag den
7. april – Tjek ud fredag den 12. april.
Kursus i uge 16: Tjek ind på Hotel Ansgar enten den
15. april, 16. april eller 17. april alt efter din kursusstart – tjek ud den 19. april  

Der er tjek-in dagen før første kursusdag og tjek ud på dagen på sidste kursusdag i hver enkelt uge.

Fra den 19. april til den 20. april overnatter i på vores skifteskib, ESVAGT BETA. Det ligger til i Esbjerg Havn, og I får nærmere information omkring det i forbindelse med Safety Awareness.

Kontakt venligst recruitment@esvagt.com, hvis du tjekker ind på hotellet senere eller ikke har behov for overnatning. 

Transport

Esbjerg Taxa vil hente dig og de øvrige kursister på hotellet 20 minutter før kursusstart ved Maersk Training og bringe jer retur til hotellet om eftermiddagen. Alle taxi er forudbestilt og betalingen sker via regning – derfor er det vigtigt, at I sikrer jer, at taxaen er bestilt til jer, inden I kører. 

Bemærk, at der er forskellige starttidspunkter for ITSO-kurset i løbet af ugen. Til Intro og Safety Awareness er der IKKE bestilt taxa, da det afholdes i gåafstand fra hotellet. I sidste kursusdag i hver uge køres I direkte fra kursusstedet og til banegården – så husk at tjekke ud fra hotellet og få jeres bagage med om morgenen på den sidste dag.

praktisk information

Hvad skal medbringes under kursusugerne?

Under kurserne kan du have almindeligt hverdagstøj på. Det er vigtigt, at du medbringer et gyldigt sundhedsbevis for søfarende til pacing, da I her skal ud at sejle – og ikke kommer med uden. Det kan evt. være godt at medbringe noget skiundertøj til at have på under overlevelsesdragten.

Rejseafregning

Alle kvitteringer for rejseudgifter ifm. kurset og udmønstring, skal gemmes. Du bliver oprettet i et system (Acubiz), så du skal selv registrere disse via en app. Du får nærmere besked om dette, når I er på kursus. Hvis der efter kurset stadig er nogle spørgsmål til Acubiz, bedes du kontakte Jane Dahl på jdm@esvagt.com

Kontrakt, politikker og personalehåndbog

Din kontrakt modtager du på mail, og den skal underskrives med elektronisk signatur inden din første arbejdsdag. I forbindelse med kontrakten vil du også få tilsendt links til relevante ESVAGT politikker samt personalehåndbogen, som du bedes gennemlæse.

Hvis du ikke har modtaget ovenstående senest syv dage før din start, eller har spørgsmål til det, så bedes du kontakte recruitment@esvagt.com

Udmønstring

Når du har gennemført dit kursusforløb i Esbjerg, tager du hul på dit andet kapitel i ESVAGT – nemlig din første udmønstring. Det efterlader dig måske med flere spørgsmål, og derfor har vi lavet endnu en lille guide, som du kan bruge til at blive klædt på i forbindelse med din første udmønstring.

Til introkurset vil du blive introduceret for din Fleet Manager Crew, som vil være din primære kontakt på land. Det er også den person, der står for at planlægge din sejlads. Du kan lære dem bedre at kende længere nede på siden. 

Sejlplan

Til intro på din første kursusdag møder du din Fleet Manager Crew, som vil være din kontakt på land. 

I løbet af de to kursusuger vil du få din sejlplan samt informationer fra dit kommende skib tilsendt i din mail-indbakke.

OCS & SAATSEA

Under kursus bliver du introduceret for OCS, som er det program, hvori du blandt andet kan se din sejlplan. Under din første udmønstring bliver du introduceret for Saatsea, som er et program, hvor der er en række kurser, der skal gennemføres. Mere info om dette følger ombord.

Hvis du har problemer med at tilgå disse programmer, så bedes du kontakte recruitment@esvagt.com

Ordblindeprogram

På skibets computere er der mulighed for at få installeret nogle hjælpemidler til søfarende, der er ordblinde. 

Du bedes derfor kontakte recruitment@esvagt.com, hvis du får brug for disse hjælpemidler, som så vil blive installeret på skibscomputeren.

Viva Engage

Viva Engage er ESVAGTs interne kommunikationsplatform. Her deles interne nyheder, billeder og meget mere. Der er forskellige communities, så man kan tilsikre, at man får de nyheder, man gerne vil have. Hvis du får problemer med at logge ind på Viva Engage, skal du kontakte it@esvagt.com.

Hvad medbringes ombord?

Det er meget vigtigt, at du altid medbringer dine originale certifikater og det rette arbejdstøj. Der er et fitnessrum ombord, så hvis du kan lide at træne, skal du huske træningstøj. Derudover også helt generelt fritidstøj samt personlig pleje, medicin, vitaminpiller mm. På skibet er der håndklæder og sengelinned, og det er muligt at få vasket dit tøj, da der er vaskemaskine og tørretumbler.

Arbejdstøj

Om tirsdagen i din første kursusuge vil du efter endt kursus blive kørt til Nordre Dokkaj, hvor du skal afprøve dit arbejdstøj. Der vil være ESVAGT-medarbejdere til at vejlede. 

Arbejdstøjet vil blive bestilt til levering til om fredagen i anden kursusuge. Du vil her kunne afhente det i forbindelse med Safety Awareness. 

Mentorordning

ESVAGT har et mentorprogram bestående af seks sejlende kollegaer, som vil stå til rådighed i starten af din tid i rederiet. Mentorerne har forskellige stillinger, så du kan få den støtte, vejledning og rådgivning, der passer til lige præcis din stilling.

Det er nemlig vigtigt for os, at du føler dig set og velkommen, og derfor vil disse mentorer lytte til dine problemstillinger og hjælpe dig til, at du får en god start i rederiet.

Du bedes selv kontakte én af disse mentorer, hvis du har brug for en hjælpende hånd eller inputs fra en sejlende kollega. Deres indbakke er åben for dig, så brug endelig muligheden for at få svar på nogle af de spørgsmål, du måtte brænde inde med.

Mød vores seks mentorer:

Kok
Henrik Toft 
htct@icloud.com
+45 2264 0880

Udlært kok i 1990 på Grønland.

Da jeg selv var nyansat i ESVAGT, var min mentor ikke kok. Jeg ved derfor, hvor vigtigt det er at have en mentor, som kan sætte dig korrekt ind i tingene.

Jeg vil gøre mit for, at du får en god start i dit nye job, og vores samtaler vil altid være fortrolige.

Kaptajn
Henrik Baunsøe
hbaunsoe@gmail.com

+45 2263 7080

Jeg stak til søs i 1999 via Kogtved Søfartsskole.

Jeg har været ved ESVAGT siden 2007, hvor jeg i dag sejler som Master på ESVAGT FARADAY.

Maskinchef
Kasper Munch

kasper_munch@hotmail.com
+45 6021 1713

Jeg har været i ESVAGT siden 2006. Jeg startede i ESVAGT som juniormester og har siden arbejdet mig op til nu at være maskinchef.

Jeg deltager i mentorordningen, da jeg ønsker at give vores nye kollegaer den bedst mulige start i ESVAGT A/S og forhåbentlig en god karriere i rederiet.

Overstyrmand
Michelle F. Poulsen
 ida1800@hotmail.com  

+45 4224 7653

Jeg har  altid sejlet – alt fra diverse joller, sejlbåd og til alt andet, som kan flyde. Jeg har sejlet som elev på Skoleskibet Georg Stage.

Jeg er uddannet skibsfører fra SIMAC, og jeg har sejlet som styrmand hos Mærsk Tankers inden min ansættelse i ESVAGT.

Befaren skibsassistent
Torben Condrup
 tocon94@gmail.com

+45 4026 4788

Jeg har igennem mine mange år i ESVAGT samlet en masse erfaring, som jeg ønsker at dele til de søfarende, som vælger at blive en del af ESVAGT. Derudover ønsker jeg også at være en inspiration og hjælpe med at udvikle samt motivere unge til at vælge søfartserhvervet.

Befaren skibsassistent
Lisa Dideriksen
lisa.nissen@live.dk

+45 2925 6241

Jeg har været i ESVAGT i sammenlagt fire år. Jeg startede som ubefaren skibsassistent, og er nu befaren skibsassistent. Jeg har valgt at blive en del af mentorordningen for at give mine nye kollegaer en god start på deres karriere i ESVAGT.

fleet manager crew

I Crewing Afdelingen sidder et team af seks personer, hvis primære opgave er at planlægge din sejlads og være din kontakt på land.
Deres titel er Fleet Manager Crew (FMC), og de har hver især en gruppe af skibe, som de har ansvaret for at bemande. Derfor vil din FMC være den person, som har ansvaret for det skib, du påmønstrer.
Det vil samtidig være den person, du skal kontakte, hvis du har nogle ting, du ønsker at dele eller få svar på.

Skibene er inddelt i skibsgruppe 1, 2 og 3. Der er to FMC’ere i hver skibsgruppe, hvilket betyder, at hvis din primære FMC er utilgængelig, vil der altid være en anden FMC tilgængelig i din skibsgruppe.
FMC’erne har valgt netop dette job, fordi de trives med at arbejde med mennesker – og så ønsker de at bidrage til din videre udvikling og karriere i ESVAGT. Kontakt dem, når du får brug for det. De er der for at hjælpe og vejlede dig.

Mød vores seks FMC’ere:

Birgitte Juul Nielsen
cg1@esvagt.com
 +45 78 730 765

Jeg har været i ESVAGT siden 2010, hvor jeg sidder med ERRV gruppe 1-skibene. Tidligere har jeg været bemandingsansvarlig ved Maersk Drilling – Jack Up Rig

Andres Eli Olsen
cg1@esvagt.com
+45 78 730 769

Jeg har været i ESVAGT siden 2012, hvor jeg startede som ubefaren skibsassistent. Da jeg blev færdig med min sejltid, startede jeg på Marstal Navigationsskole. Derefter sejlede jeg som 1. styrmand og senest overstyrmand på ESVAGT Contender, inden jeg blev ansat som FMC.

Ulla Qvist van Zijl
cg2@esvagt.com
 +45 78 730 762

Jeg har været ansat i ESVAGT siden september 2022. Jeg kommer med erfaring fra en stilling som Personnel Coordinator ved Semco Maritime, mens jeg også har været ansat i 11 år ved konsulentfirmaer HH Consult, hvor jeg varetog en stilling som HR Assistant.

Stine Bendorff Ladefoged Jensen cg2@esvagt.com
+45 78 730 764

Jeg har været ansat ved ESVAGT siden december 2022. Min baggrund er 20 års erfaring fra offshore olie/gas industrien som personalekoordinator. De seneste 10 år var jeg ansvarlig for smede og svejsere på TOTAL’s installationer på Nordsøen.

Kenneth Holst
cg3@esvagt.com
+45 78 730 773

Jeg har en fortid hos Hæren, hvor jeg var i 13 år, men i de seneste 17 år har jeg beskæftiget mig med Maritim- og Offshore-sikkerhed. Siden 2014 har jeg været i ESVAGT. Derudover har jeg også været erhvervsdykker, sikkerhedsinstruktør og operationschef ved hhv. Rely On Nutec og Mærsk Training

Nanna Rossavik
cg3@esvagt.com
+45 78 730 770

Jeg har været i ESVAGT siden maj 2018, hvor jeg startede i Recruitment & Training som Student Worker. Jeg har en bachelor i Sociologi og Kulturanalyse.

Jeg elsker at arbejde med mennesker og se folk udvikle sig. Og som person bliver jeg drevet og motiveret, når de ting vi sætter i sejlene lykkes – og når de mennesker, der er i min berøringsflade, føler sig både set og hørt.

Vi håber, at denne guide har været med til at klæde dig godt på til din start i ESVAGT, og hvis du skulle have yderligere spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte din Fleet Manager Crew samt Recruitment & Training.