Tall Ships Races 2018

ESVAGT tilbyder 7 unge mennesker (mellem 15 og 25 år) en fantastisk oplevelse som trainees på sejlturen fra Sunderland i England til Esbjerg - ansøg senest 18. december. 

 

Esbjerg er værtsby for The Tall Ships Races i juli 2018. At unge mennesker oplever livet til søs på nogle af de fantastiske skibe i The Tall Ships Races er selve fundamentet i kapsejladsen. Oplevelsen handler både om, at få indblik i hverdagen ombord og være en del af fællesskabet på skibet med de andre trainees. Det er en oplevelse for livet, og derfor er det en oplagt mulighed for unge, som gerne vil prøve sig selv af i helt nye omgivelser.


Turen starter i Sunderland den 13. juli 2018. Der er afmønstring i Esbjerg enten 19. eller 20. juli 2018. Oplevelsen inkluderer forplejning og transport til Sunderland.


Læs mere om trainee-oplevelsen her: www.tallshipsesbjerg.dk/trainees/sejl-med


ESVAGTs 7 pladser fordeles efter en ansøgningsrunde. Der er en egenbetaling på 500 kr for de udvalgte.


Det vil være en fordel, hvis du

 

  • Har relation til ESVAGT, f.eks. hvis et familiemedlem arbejder her (relationen skal beskrives i ansøgningen)
  • Har saltvand i blodet og drømmer om en karriere til søs

Ansøgning

 

Ansøgning skal sendes til sponsorat@esvagt.com senest mandag 18. december.

De udvalgte får besked inden jul.