Maskinpraktik

Praktikant hos ESVAGT

Maskinpraktik

Som maskinpraktikant hos ESVAGT får du muligheden for at uddanne sig til maskinist eller maskinmester samtidig med, at du er med til at skabe sikkerhed til søs. Du får mulighed for at prøve teori af i praksis og opnå værdifulde kompetencer.

Hvis du som praktikant gør det rigtig godt, kan vi efterfølgende tilbyde dig en plads som juniormester med mulighed for en karriere i ESVAGT.

Livet til søs

Som praktikant bliver du involveret i alt teknisk arbejde på skibet. Du kommer til at tage del i tilsyn og drift af maskinrummet, vedligeholdelse og kontrol af alt teknisk udstyr samt teknisk administrative opgaver. Du bliver sidemandsoplært i vagtordningen (24/7) og får desuden mulighed for at deltage i skibsbaserede øvelser, f.eks. sejlads med Fast Rescue Boats (FRB), brandøvelser og førstehjælp.

Praktikken er lønnet. Du får desuden arbejdstøj og kostpenge, og vi dækker dine transportudgifter. 

Start din karriere hos ESVAGT
ESVAGT er et godt sted at starte din karriere til søs. Du bliver undervist fra bunden af ​​erfarne søfolk, og du får lov til at være en del af det daglige arbejde.

Det vi leder efter
Du skal brænde for at udføre de daglige opgaver i maskinrummet med maksimalt fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø.

Hvem søger vi?

Det er vigtigt, at du brænder for at udføre de daglige arbejdsopgaver i maskinrummet med maksimal fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Du skal have interesse og flair for maskinrumsarbejde, en allround tilgang til teknisk fejlsøgning og reparation samt gode el- og hydraulikkundskaber.
Du skal kunne identificere dig med, og arbejde ud fra, rederiets normer og værdier (Our values). 

Desuden forventer vi af dig, at du er proaktiv, åben og imødekommende.

Om at være i maskinpraktik

  • Du følger den faste besætning i maskinen, hvor du får lov at gå til hånde i forhold til dine kompetencer
  • Du får et kursus i adfærd-sikkerhed og Fast Rescue Boat sejlads inden første udmønstring
  • Du deltager i øvelserne ombord på skibet

Vi tilbyder

  • 4 ugers udmønstring efterfulgt af 4 ugers fri i hele praktikperioden
  • Eget kammer, internet samt træningsmuligheder
  • Mulighed for en juniormester stilling hos ESVAGT, hvis du får en god evaluering af skibet efter endt praktik

Vi forventer, at du

  • Er under uddannelse som skibsmaskinmester
  • Har en praktisk håndværksmæssig baggrund som f.eks. elektriker
  • Er i god fysisk form
  • Lyst til at arbejde med brand, redning og førstehjælp til søs
  • Har gyldigt sundhedsbevis, pas, Basic Safety Training bevis samt søfartsbog

Godt at vide

Hvis du har erfaring fra fiskeriet, skal du sikre dig, at du kan sejle i handelsflåden med de papirer, du har. Ellers skal du tage kontakt til MARTEC i Frederikshavn og høre om overgangskurset fra fiskeri til handelsflåden.

Vi får mange henvendelser og bruger vores database meget aktivt, inden vi søger i aviserne og på nettet. Det er derfor vigtigt, at du registrerer din ansøgning og opdaterer den løbende.

Når din ansøgning er registreret korrekt, vil du modtage et automatisk svar på, at din ansøgning er modtaget. Du vil høre fra os igen, hvis vi vælger at invitere dig til en samtale. Hvis du ikke er kvalificeret til en stilling i ESVAGT, vil du modtage et afslag pr. mail. Vi vil desværre ikke kunne uddybe det enkelte afslag personligt.