Ubefaren skibsassistent

SØG HER

Din ansøgning og CV skal registreres via hjemmesiden.

Vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du bliver udvalgt, vil du blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse.

 

ANSØG HER

ESVAGT HAR ÅBNE PRAKTIKPLADSER
TIL START I AUGUST ELLER SEPTEMBER...!

 

ESVAGT har i øjeblikket cirka 175 ubefarne skibsassistenter i praktik på vores 42 skibe. Der er konstant fokus på målrettet træning og uddannelse af den enkelte medarbejder og mulighed for efterfølgende at gøre karriere som skibsassistent eller navigatør på et ESVAGT skib.

 

Alle skibe har hovedsagelig fast dansk besætning. Den faglige stolthed og det gode kammeratskab er i højsædet ombord på skibene.

Der er i ESVAGT mulighed for at arbejde på forskellige skibstyper i forskellige operationer som en del af uddannelsesforløbet, herunder også X-bov skibe og SOV’er.

Du kan læse om de forskellige skibsgrupper her.

 

Vi tilbyder:

  • Praktikaftale der omfatter minimum 12 måneders effektiv sejltid til enten skibsassistent eller kystskipper
  • Et afvekslende og inspirerende job
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Struktureret oplæring i henhold til ESVAGT’s uddannelsesbog og praktik uddannelsesbogen
  • Mulighed for at prøve kræfter med såvel bro som dæk, inden der skal vælges uddannelsesretning
  • 4 ugers udmønstring efterfulgt af 4 uger fri
  • Motionsudstyr, internet og eget kammer

 

Vi forventer, at du:

  • Har gennemført den grundlæggende maritime uddannelse som Ubefaren skibsassistent eller HF Søfart
  • Har gyldigt sundhedsbevis, pas og søfartsbog
  • Er god til både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
  • Har ren straffeattest (max 3 mdr. gammel)
  • Har ren drug test (ESVAGT betaler testen ved ansættelse)
  • Har lyst til at arbejde med brand, redning og førstehjælp til søs

 

Desuden er det vigtigt, at du har lyst til at lære nyt, at du ikke lider af søsyge eller flyskræk - og at du brænder for en fremtid til søs.

 

OM ESVAGT

ESVAGT er en virksomhed, som tilbyder alle ansatte gode muligheder for at udvikle sig i et trygt job, hvor faglighed og sikkerhed er vægtet meget højt.

Vi har 42 skibe i flåden og 3 nybygninger på vej. Skibene er udstyret med nyeste teknologi og specialudviklet udstyr. Se hele flåden her.

Vi har knap 900 ansatte, heraf ca. 60 på land. Søfolk hos ESVAGT er ikke bare søfolk - men også redningsfolk.

SPØRGSMÅL TIL STILLINGEN

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tina Halkjær Nielsen.

CONTACT INFO

Tina Halkjær Nielsen
Recruitment & Training Manager

Direct: +45 78 730 766
Mail – personal: thn@esvagt.com

OFFICE INFO

Dokvej 4

DK-6700 Esbjerg

Tel. +45 78 730 730